Når døden bliver virkelig

- af Anders Jensen og Uffe Kronborg

Før eller siden kommer næsten alle mennesker i den situation at skulle træffe en række vigtige beslutninger i forbindelse med dødsfald og begravelse.  De fleste henvender sig til en bedemand for at få hjælp til det praktiske. Det er de pårørendes eget valg, men ofte er det bedst at få hjælp til det praktiske, da sorgen ofte er overvældende, og fordi der skal ordnes mange uvante ting inden for få dage.

Kirkelig begravelse

Hvis afdøde var medlem af folkekirken, medvirker en præst ved begravelsen eller bisættelsen med mindre afdøde har givet udtryk for andet.  Den forudgående samtale finder ofte sted hos de pårørende, men kan også finde sted på præstens kontor.  Samtalen har først og fremmest det formål at tilrettelægge den kirkelige handling.  Det aftales hvilke salmer, der skal synges, og i det hele taget fremlægges de ønsker eller overvejelser, som afdøde og/eller de pårørende har gjort sig om bisættelsen/begravelsen.

De pårørende bestemmer naturligvis selv, hvor meget eller lidt de vil tale med præsten, men en begravelsessamtale kan ofte være anledning til at få sat ord på sine egne følelser og tanker.  Det kan være med til at bringe en smule mere klarhed over situationen og være en foreløbig hjælp til at komme videre.  Ofte er det også en god hjælp i sig selv at få lov til at fortælle om afdødes liv og fremhæve de vigtigste personlighedstræk og begivenheder. Hvis det ønskes, vil en samtale naturligt kunne afsluttes med en bøn, som præsten beder.

Sorgen

Når vi har mistet en pårørende, kan der opstå en indre tomhed. Alt det, der før har givet mening, kan miste sin betydning.  Flere oplever, at det er svært at gå ud og møde andre mennesker. Vi fornemmer, at andre synes, vi må se at komme videre. Det kan også være svært at rumme de gode råd, andre gerne vil give. Vi kan få en fornemmelse af, at de vil have det til at gå over.

Det er vigtigt at forstå, at sorg ikke er noget, der går over. Sorg er en kærlighed, vi ikke længere kan komme af med. Kærlighed og sorg går ikke over. Vi lever med den, vi går igennem den. Sorgen kan forandre sig med tiden og få en anden plads, men vi bærer den fortsat med os.

Sjælesorg og sorggrupper

Det kan være en stor støtte at tale med mennesker, som har oplevet det samme som en selv. Det kan være mennesker, vi kender, eller det kan være i en sorggruppe. Du er også altid velkommen til at opsøge en af præsterne ved kirken og bede om en samtale om din sorg.