Folkekirkens familiestøtte

Folkekirkens Familiestøtte         
                                                                        



Vores sogn er medejere af Folkekirkens Familiestøtte.

Folkekirkens Familiestøtte er et tilbud om støtte til forældre med børn i alderen 0-17 år. 

Folkekirkens Familiestøtte yder støtte til forældre, der har brug for støtte i hjemmet til at skabe bedre trivsel for deres børn. Målet med støtten til forældrene er, at børn skal trives godt i deres hjem.

Folkekirkens Familiestøttes tilbud
Mange familier oplever perioder, hvor det er vanskeligt at være forældre af forskellige grunde. Og her vil Folkekirkens Familiestøtte gerne støtte forældrene - samboende eller fraskilte - i at skabe trivsel for børnene. 

Fokusområderne i indsatsen er meget forskellige fra familie til familie og afhænger af forældrenes behov for hjælp og deres ønske om støtte. 

Gennem kontakt til den lokale koordinator kan forældre få støtte til at skabe trivsel i hjemmet gennem vores forskellige tilbud:



Frivillig forældreven i hjemmet , som kommer regelmæssigt i en periode og støtter forældre i de udfordringer, de selv oplever som et problem. Det kan for eksempel være struktur i hverdagen, konflikthåndtering, sparring om opdragelse eller andre udfordringer.


Kurser til forældre
Forældre er de vigtigste personer til at skabe trivsel i et barns liv, og derfor afholder Folkekirkens Familiestøtte løbende kurser for forældre med efterfølgende opfølgning i hjemmet:
Målgruppe
Målgruppen i Folkekirkens Familiestøtte er almindelige børnefamilier med børn i alderen 0-17 år, som ønsker støtte til at få tingene til at fungere bedre i hjemmet.

Center for Folkekirkens Familiestøtte tilbyder støtte til familier uafhængigt af politiske og religiøse overbevisninger. Vi kan dog ikke tilbyde hjælp til familier, som har så store udfordringer, at det er kommunens ansvar og opgave at hjælpe familien. 

Frivillige forældrevenner
Det er frivillige, som støtter forældrene i hjemmet.  Frivillige forældrevenner har tid og lyst til at gøre en forskel i en børnefamilie, har situationsfornemmelse og kan lide at snakke med mennesker. Forældrevenner har gennemgået et introduktionsforløb, og er i løbende dialog med koordinatoren. Kontakt koordinatoren, hvis du er interesseret i at blive forældreven.

Få hjælp i din familie
Du kan som forælder få støtte, hvis du/I ønsker det. Folkekirkens Familiestøtte kan støtte op om mange af forældrenes daglige udfordringer. Støtten til dig og din eventuelle ægtefælle aftales med koordinatoren og sker med respekt for dine/jeres værdier og ud fra dine/jeres ønsker. Koordinatoren følger løbende op på, om du får den støtte, som er aftalt, og som du har brug for.

Kontakt lokal koordinator

Anne Marie Nedergaard - Aalborg Budolfi og Aalborg Østre Provstier. 23 45 80 96 - amne@km.dk

Helene Selmer Kristensen - Aalborg Nordre og Vestre Provstier. 29 11 18 10 - hskr@km.dk




Følg med på vores lokale facebookside: www.facebook.com/folkekirkensfamiliestotteaalborg
Vil du følge med i, hvad der sker både lokalt og generelt i Folkekirkens Familiestøtte, så tilmeld dig vores nyhedsbrev på http://eepurl.com/cU4ba1
Læs meget mere på hjemmesiden www.folkekirkensfamiliestotte.dk