Andagt - en uventet megafon

- af sognepræst Uffe Kronborg 

I kirken gør vi meget ud af muligheden for at høre. Lydteknik, stemmebrug, placering i kirkerummet, brug af børnehjørnet osv. For det er afgørende, at vi kan høre, forstå og tage imod ordene.

Med også på et dybere plan er det afgørende. I Bibelen er det et gennemgående billedsprog, at vi skal åbne vores øre for Gud. Høre Guds ord, høre hvad Ånden siger til menighederne. Ja, troen kommer af det, som høres. Derfor beder vi i indgangsbønnen ved gudstjenesten: "Herre, væk mine ører, så jeg hører som en discipel."

Alligevel er vi ofte døve overfor Gud. Vi hører ikke hans stemme.
Måske har vi for travlt? Arbejde, studier, aktiviteter, familieliv, venner, Facebook. Måske præges vi for meget af overfladisk underholdning, og lader fjernsynet kvæle vores åndelige tørst. Måske har vi slet ikke lyst til at høre Guds ord? Vi vil jo hellere selv bestemme og vender derfor det døve øre til...

Hvordan kan Gud så råbe os op?
Gud har mange kanaler og veje ind i vores liv, men jeg vil her pege på et enkelt forhold. Nemlig det forhold, at Gud kan bruge smerten i vores liv, som et pædagogisk middel til at tale til os.
Gud bruger vores sorg, smerte, sygdomshistorie, samlivsbrud, skuffelser, ydmygelser, fald i synd, nederlag til at få os i tale.

C.S. Lewis har formuleret det på denne måde: "Gud hvisker til os i vore fornøjelser, men råber til os i vores smerte. Det er den megafon, han bruger til at vække en døv verden."

Tag ikke fejl. Det onde i vores liv er fortsat ondt. Smerten er ikke påført som Guds gode vilje. Og vi skal holde os langt væk fra at tale om, hvad der er Guds mening. Lidelsen er ikke Guds egentlige vilje, men Gud kan bruge det til noget godt. Bruge smerten til at vække os af vores døvhed.

1-globe.jpgDet er jo kun i mørket, at vi kan få øje på lyset. Derfor har mange af os også oplevet, at det var midt i livskrisen, at Gud kom nær. Midt i de ubesvarede spørgsmål blev vi trøstet. Selv om det stadig gjorde ondt, erfarede vi Guds kærtegn. Jo, smerten kan blive Guds megafon, så han kan få os i tale.

Lad os derfor vove at se vores smerter og nederlag i det lys. Lad os vove at høre Jesu ord og handle efter dem: "Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile" (Matt 11,28).